Berendsohn AGs virksomhedsprofil
En af de førende europæiske virksomheder inden for reklameartikelmarkedet
Det at give gaver er en meget personlig sag. Vi fra Berendsohn er en pålidelig og professionel partner for dig med hensyn til alle spørgsmål omkring emnet reklamegaver. Vi kan se tilbage på over seks årtiers erfaring, ekspansion og stadig fremgang. Flere end 500 salgsrådgivere formidler i dag den høje kunst at give gaver inden for b2b området. Vores kunder – flere end 100.000 – er for det meste små og mellemstore virksomheder i Europa. Med en omsætning på EUR°80 millioner og over 20 millioner leverede produkter har vi i årevis hævdet vores stilling på markedet som en af Europas førende virksomheder inden for dette område.
Med tradition mod de moderne tider
Det hele begyndte for næsten 175 år siden med et forlag, som udgav grafiske illustrationer af typiske motiver fra Hamborg. I 1948 var det traditionen, der var grundlaget for skridtet ind i fremtiden. Men efter genstarten det år udviklede Berendsohn sig hurtigt til en moderne virksomhed med tidssvarende virksomhedsstrukturer. Vi er dog stadig trofaste over for vores hjemsted Hamborg. Herfra opsamler og omsætter vi globale trends. Vores produktsortiment er karakteriseret af innovation, kvalitet og originalitet. Top service og en meget personlig kontakt med vores kunder er ligeledes karakteristisk for vores arbejde.
Kommunikation: Dialog i stedet for katalog
Din fordel:
Vores salgsrepræsentanter opfatter sig selv som deres kunders partnere. De viser og forklarer dem alle aspekter ved de produkter, som så vil blive skræddersyet til dem. Du som vores kunde kan se, føle og afprøve disse produkter, med andre ord, du oplever dem med alle sanser og er således i stand til at fornemme en reklameidé, som er blevet skræddersyet til dig. I stedet for at spilde tid på at sidde og lede i et katalog kan du vælge det fysiske produkt, som ligger på bordet foran dig. Vores salgsrepræsentanter vil med glæde hjælpe dig med at træffe den rigtige afgørelse og understøtte dig med deres kompetente viden.
Fra 'give-away' til designobjekt
Vores produktsortiment omfatter flere end 350 reklameidéer. Du kan få alt fra en klassisk ‘give away’, som for eksempel en kuglepen, over det helt specielle og ofte prisbelønnede designobjekt og frem til Reinhold Messners limiterede og eksklusive nøglering. Vores kollektion bliver ændret og udvidet flere gange om året med op til 100 nye artikler. Det gør det muligt for dig at vælge mellem velkendte traditionelle bestsellere og innovative nye produkter. Vi samler trends op og omsætter dem omgående til kreative nye idéer.
Mennesket i centrum
Alle vores aktiviteter er koncentreret om mennesket med alle dets ønsker og behov. Det gælder ikke kun for forholdet til vores kunder, men også for vores interne arbejde. Virksomhedskultur er ikke kun et slagord for os, men et mål, vi hele tiden stræber efter at nå. Det er en af grundene til, at vi anser det for så vigtigt, at vores over 850 medarbejdere får en god uddannelse og efteruddannes så godt og grundigt som muligt.
Driftssteder
Fra vores hovedsæde i Hamborg koordinerer vi vores aktiviteter i 13 europæiske lande. I en moderne virksomhedsbygning i forstaden Rissen tæt ved floden Elben i Hamborg arbejder 150 medarbejdere på stadig nye kreative idéer til reklameprodukter. Den kosmopolitiske flair i hansestaden Hamborg skaber en inspirerende atmosfære. Den genspejler sig også i vores virksomhedssæde, hvor stil og virksomhedskultur er selvfølgelige ting i hverdagen. Berendsohn er fødested for idéer, hvor indhold og form danner en enhed.
Andre store Berendsohn driftssteder findes i Mecklenburg-Vorpommern i nærheden af delstatens hovedstad Schwerin og i Milano i Norditalien.